Velkommen til Rosenvængets Skole - en specialskole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder
 

Nyt fra juniorafdelingen - af Birger Jepsen

Skrevet af Jan Herold, 22/06, 2010

Lige nu – og det er nok ikke nogen nyhed – står alt i musicalens tegn. Hvilke roller har hvem? Er det vores melodi? Hvordan skal et styrepanel se ud? Er det på mellemspillet Lene vil have os til at gå til højre?

Det er god nok svært her i starten, hvor ingen ved, hvad der er rigtig og forkert. Men det er også spændende og sjovt. Festival er jo noget af det fedeste.

De voksne knokler for fulde sejl for at planlægge næste skoleår. Hvordan skal grupperne se ud, når nu så mange flytter videre til ungdomsafdelingen? Og der kommer så mange store begynderelever? Det er godt nok også svært og lidt kaotisk; men også spændende og sjovt.

Ellers???

Hmmm??

Jo. Der er set nogle vandvittig flotte billeder rundt om i huset. Det er nogle af billedkunstholdene, der har lavet dem. Og hvor er de flotte!!

Ko-parade i fællesrummet. De er flotte, og det er så interessant at se, hvordan eleverne har valgt forskellige løsninger til det samme motiv.

Og de flotte computer manipulationer. Gå hjem og vug Andy!

Ikke at forglemme de skønne malerier, der har været udstillet i administrationsbygningen.

Der er godt nok gang i den.

Og så var der perioden, hvor hele D-gruppen var væk. De var ude hver dag. Middelalder var emnet. Og det betød madlavning på bål og fremstilling af bl.a. husgeråd af friskt træ. Buer, pile og spyd blev fremstillet og afprøvet. Der blev også klasket et par fingre under ”sværd” kampe.

Og så alt det andet, som jeg ikke lige har været involveret i, men som garanteret har været rasende spændende og interessant. Der er nemlig ikke mange stille stunder i juniorafdelingen.

Der er meget, der skal afprøves og undersøges.

Tusinder af ting, der skal læres og øves.

Jeg må da endelig ikke glemme at fortælle lidt om svømningen. Der sker rigtig meget. Nogle af pigerne er ved at være rigtig seje. I fredags nåede Laura 22 baner. Rikke og Tanja 21. Camilla 17 og Sara S. 12 ture. Det er godt nok flot. Og rigtig dejligt, at der trænes koncentreret.

Martin og Christian C skal virkelig oppe sig for at følge pigerne. Hvis der er for meget fjant, svømmer pigerne mere.

Nikolaj klarer på en god dag 35 baner. Christian S kan nå 50, hvis han bliver pisket. Lasse har to gange været på 55 baner. Men ingen kan dog følge med Mikkel. Han har været helt oppe på 70 baner. Her taler vi altså om 1.680 meter på ca 40 minutter. Det er vildt meget.

I den anden del af hallen bliver der knoklet for at blive så dygtig, at man efterhånden kan smide hjælpemidlerne. Og kan være helt tryg ved, at der ikke sker noget slemt, når man er i vandet.

Og ….. jae…….

Der kunne nok være skrevet et par sider mere; Men det var vist ikke det, som redaktørerne mente med lidt nyt fra juniorafdelingen.

Så – tak for nu.

 

Rosenvænget 2, 8800 Viborg, telefon: 87 87 28 00, fax: 87 87 28 29, Email