Velkommen til Rosenvængets Skole - en specialskole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder
 

Nyt fra Junior - af Vibeke Stieffenhofer

Skrevet af Søren Nivaa, 23/06, 2009

 Fuld fart over os. Vi har travlt med at lege, lære og have det dejligt.
Vi er jo som mange ved, delt op i 4 klasser, men vi har ofte emner og oplevelser sammen med de andre klasser eller på tværs af afdelingen. A- og B-klassen har i en periode arbejdet med emnet koen. De byggede et klasselokale om til en kostald hvor alle sanser skulle bruges. Duften og følelsen af hø og halm, lyde og meget mere. Når man har køer har man også en malkemaskine og denne skal bruges. Køerne stod pænt i
rækker og ventede på at det blev deres tur. Også dejligt frisk græs og køligt vand hører sig til. Der blev også kigget på forskellige landbrugsmaskiner, bl.a. maskiner der kan producere mad til køerne.

B-klassen har også haft et dejligt emne om fisk. De kiggede nærmere på 5 forskellige fisk: Aborre, Gedde, Rødspætte, Torsk og Sild. De undersøgte hvad forskellen er på salt- og ferskvand. Klassen så også en film om Aborren, legede fisk til musik i gymnastiksalen, var nede ved en lille å og så havde de to levende guldfisk i klassen. Deres klasse blev forvandlet til en havbund med sand, sten, tang, skaller og meget mere.

I den anden ende af huset har der også været en rumsteren uden lige. Her har man kunnet komme på besøg i Alladin’s hule hos D-klassen, smage maden fra orienten, dufte de mange dufter af dejlig frugt og røgelse. D-klassen var også en tur i basaren i Århus for at handle ind til deres åbent hus for hele afdelingen. Til vores fællestimer om torsdagen viste de os et meget flot skuespil om Alladin’s lampe.

I C-klassen har de arbejdet med emnet ”mig selv” de skulle lære sig selv bedre at kende, hvor kommer de fra, hvad er et stamtræ, hvordan ser jeg ud, hvad kan jeg og meget mere.

C- og D-klassen har også været en tur til VGF’s lokaler. Det var noget de unge mennesker synes om. En hel dag med hop og spring og anderledes samvær.
Nu er skoleåret er ved at være omme og vi er i fuld sving med at forberede os til det nye skoleår efter sommerferien hvor vi skal byde velkommen til nye elever der kommer fra begynderafdelingen, men vi er også så heldige at vi får en ny elev som kommer fra Egeskovskolen. Vi glæder os meget. Men inden da skal vi også sige farvel til vores ældste
elever som skal videre til ungdomsafdelingen. Vi kommer til at savne jer, godt I ikke er så langt væk.

 

Rosenvænget 2, 8800 Viborg, telefon: 87 87 28 00, fax: 87 87 28 29, Email