Tove fortæller her om, hvordan hun møder Mikkel, da han kommer i skole efter sin farmors død.

 Bente (Mikkels mor) ringer og fortæller, at Mikkel har mistet sin farmor og skal med til begravelsen. Vi snakker lidt sammen om hvordan det kan påvirke Mikkel og om den støtte, som han har brug for. Bente vil lave en mindebog om farmor og farfar, som hun sender med i skole.

Jeg tænker på hvordan jeg skal snakke med Mikkel om det, som han har oplevet. Jeg læser om skolens sorghandleplan, men det er svært at forberede sig til sådan en samtale.

Mandag morgen kommer Mikkel i skole og han har mindebogen med.

Mikkel får som vanligt sin maske og han virker glad og godt tilpas.  I kontaktbogen har Bente skrevet om begravelsen og da jeg læser ” Og Mikkel blev lidt ked af det i kirken”, kan jeg se, at Mikkel bliver ked af det.

Jeg holder en pause, således at Mikkel kan samle sig lidt og siger, at det er helt ok at blive ked af det. Det gør man, når man mister en, som man har været glad for. Mikkel kigger op og jeg viser ham mindebogen og spørger, om han har lyst til at kigge i den sammen med mig. Han smiler og åbner munden. Det har han.

I bogen er der billeder fra begravelsen og fra oplevelser, som Mikkel har haft sammen med sin farmor og farfar. Bente har skrevet lidt om hvert billede f.eks. ” Det var her Mikkel og farmor stod og ventede på farfar og far, når de havde været ude at fiske

Imens vi kigger i bogen og snakker om oplevelserne, er jeg hele tiden opmærksom på Mikkels udtryk og reaktion. Jeg er også meget opmærksom på at give Mikkel pauser til at tænke og til at samle sig. Samtidig forsøger jeg at bære de tunge følelser sammen med ham.

Det gør jeg bl.a. igennem min stemmeføring. Nogle oplevelser i bogen er til en glad lys stemmeføring og andre til en stille stemme uden mange ord, måske bare et ja, der kan støtte den følelse, som jeg kan se Mikkel får.

Jeg kan mærke, at jeg selv bliver følelsesmæssigt berørt, men det er jo en helt naturlig reaktion, når man er sammen med et andet menneske, der er ked af det og har det svært.

Der er mange billeder i bogen både fra begravelsen og fra gode oplevelser sammen med farmor og farfar. Vi snakker om det hele, griner og bliver kede af det. Et par gange vender Mikkel tilbage til et billede, som vi skal snakke mere om.

Vi er igennem mange følelser sammen.

Vi har snakket sammen i ca. 30 min og hele tiden har Mikkel deltaget i samtalen. Trein er med i klassen for at filme Mikkel og han har endog haft overskud til at invitere hende med ind i samtalen ved flere gange at kigge på hende.

Jeg tænker, at det er en samtale, der har stor betydning for Mikkel. Det er vigtigt at dele sine oplevelser med andre, både de gode og de alvorlige. Det er vigtigt for Mikkel at vide, at de følelser han har efter sådan en oplevelse er helt naturlige følelser, som alle har.

Det er en svær, men nødvendig samtale. Det er en samtale, der sker her og nu, men jeg tænker, at Bente har gjort det let for mig at snakke med Mikkel, dels fordi hun har ringet og fortalt mig det, men allermest fordi hun har lavet mindebogen med billeder og historier.

Jeg/vi spørger tit Mikkel, om vi skal kigge i mindebogen, men endnu har Mikkel ikke haft brug for at snakke mere om farmor og farfar.