Her begynder det at gå op for Mikkel at farfar er død.
Flemming tager herefter ud at sejle. Den 25.oktober ringer Flemming, at han er kommet hjem fra sejlturen og har fundet farmor død. Mikkel er nu så frisk, at han kan klare turen til Sejerø. Efter nogen overvejelse bliver jeg enig med Flemming om, at Mikkel og jeg kommer til Sejerø torsdag aften, hvor vi skal bo ved Flemming og hans kæreste.
Det kan selvfølgelig være svært, når man er skilt at gennemføre sådan et projekt, men ingen tvivl om at Mikkel var glad for at have både far og mor omkring sig, det betød rigtigt meget for ham. Det er en gave at give sit barn, lige der hvor sorgen gør allermest ondt.
Fredag skulle farmor begraves om eftermiddagen. Mikkel, Flemming og jeg tog om formiddagen på udflugt, vi skulle på ”mindetur”.
Først tog vi på kirkegården, hvor Mikkel havde blomster med til farfars grav. Det var et meget bevæget øjeblik, hvor Mikkel fik sagt farvel til farfar og takket ham for alt det, de havde haft sammen.
Mikkel var også meget bevæget over det.
Bagefter tog vi ud til farmor og farfars hus, her var mange ting, vi kunne snakke om. Hvem skulle nu køre farfars traktor?? Hvem skulle nu sejle farfars både?? Vi fandt det smukkeste sted i haven, hvor vi begravede et afskedsbrev, som Mikkel og jeg havde skrevet hjemmefra. Det var også et meget øjeblik for os alle tre.
Dernæst gik vi ind i huset, hvor hele den store familie Rasmussen var samlet. Her gik snakken om farmors symaskine, hvem mon skulle bruge den?? Hvem skal bære farmors kiste?? Mikkel blev af alle hele tiden inddraget i snakken. Dejligt at se hvor stor betydning Mikkel har i familien.
Herefter gik vi ned til stranden, her snakkede vi om, at Mikkel plejede at stå og vente sammen med farmor, når far og farfar havde været ude at fiske. Så var det altid spændende at se, hvad de havde fanget.
Om eftermiddagen skulle farmor bisættes. Vi mødtes alle ved færgen, hvor kisten med farmor kom. Her gik vi så alle efter kisten op til kirken. Under gudstjenesten sad jeg sammen med Mikkel. Flemming og hans kæreste sad oppe foran med familien. Det havde vi valgt, så jeg hurtigt kunne gå med Mikkel, hvis han reagerede uhensigtsmæssigt. Men det gjorde han ikke, han var stille og meget trist. Han fældede også en tåre, da kisten blev båret ud af kirken.
Herefter gik alle igen efter kisten til færgen, nu skulle farmor igen med færgen til Sjælland og brændes. Det var meget bevægende at sende farmors kiste med færgen på den sidste rejse. En færge som hun har sejlet rigtigt meget med.
Derefter var var vi alle på kroen, hvor der var kaffe. Her fik Mikkel en masse ungdomssnak med fætrene og kusinerne og der blev delt mange minder om farmor og farfar.
Lørdag skulle vi så rejse hjem, Flemming og hans kæreste var på havnen og sige farvel til os alle. Hele den store familie Rasmussen skulle med færgen. Ja, vi fyldte det meste af den lille Sejerø-færge. Igen oplevede jeg Mikkel være en integreret del af familien, dejligt.
Da vi kom hjem, lavede jeg en mappe med billeder fra turen og en lille beskrivelse af billederne.
Da Mikkel kom i skole mandag viste han billederne frem, så lærere og lever kunne se, hvad han havde oplevet i weekenden. Og de fik nogle rigtig gode snakke om det.
Efter turen har jeg været meget glad for, at vi kom af sted. Mikkel fik muligheden for at sørge over farmor og farfar, som han holdt meget af. Det betød meget for Flemming at have sin søn hos sig i nogle svære dage. Jeg fik også mulighed for at tage afsked med farmor og farfar, de var mennesker jeg har kendt i mange år og holdt meget af.
Desuden fik jeg muligheden for at være sammen med hele den dejlige familie, som jeg har været en del af og stadig befinder mig super godt sammen med.
Jeg håber, at der er andre, der kan bruge lidt af vores erfaringer.
