"Guldsmeden" stopper - af Jan Herold

Skrevet af Jan Herold, 08/08, 2008

Pedel Mogens Bak stopper efter sommerferien.

Vi mødte Mogens ”nede i skuret” en tidlig morgen inde i det aller helligste; nemlig Mogens pauserum. Mogens byder på en kop kaffe, sætter sig ned og ser en smule trist ud: ” Ja, jeg tænker jo mere og mere på det at holde. Arbejdet har jo fyldt rigtig meget og jeg vil komme til at savne en masse mennesker.... Det er næsten som at få et ben revet af”.

Hmm, vi må vist hellere på samtalen drejet i et andet spor og frister med et spørgsmål om ”gamle dage”. ”Mogens, kan du fortælle lidt om dengang du startede her på skolen?”. Det går bedre! Mogens fortæller om dengang for 28 år siden, han søgte arbejde som pedel. Det var lidt tilfældigt. Som følge af en vist nok alvorlig arbejdsulykke gik Mogens sygemeldt og var begyndt at se sig om efter et arbejde. Han havde været selvstændig blikkenslager, men ville nu finde noget helt andet. En af hans forhenværende kollegaer havde hørt om en ledig pedelstilling på en lidt ukendt skole. Som Mogens siger: ”Dengang var det jo ikke et sted man kom, hvis man ikke havde nogen tilknytning”. Mogens søgte – Mogens fik stillingen.

Nu var snakken godt i gang og vi turde spørge ind til nogle af karrierens højdepunkter. Der er sket rigtig meget de sidste 28 år. Noget af det første Mogens lavede var faktisk lågen ind til kældertrappen. Den hænger der den dag i dag! Mogens fortæller, at der sågar hænger en kopi på ”tvilligeskolen” i Thisted. Mogens lavede en ekstra, for at kunne bytte sig til en saltspreder, som han havde fået øje på deroppe. Handlen lykkedes på denne smarte måde. Sådan er der mange små historier og Mogens kan fortælle dem på sin egne hyggelige facon. Mon ikke lågen for eftertiden kommer til at hedde ”Mogens låge”!?

Mogens tænker lidt og siger så: ”Jo, det arbejde jeg fik her er den 

største gevinst jeg nogensinde har fået – jeg har haft det rigtig godt med børnene, de har betydet meget for mig”. Vi spurgte så, om han kunne forestille sig at være lærer for en dag?

Se, det var et dumt spørgsmål.... ”Nej, det er vist ikke noget for mig” kommer svaret prompt. Efter Mogens opfattelse er arbejde noget, der gerne må foregå udendørs og i sit eget tempo. I stedet kommer vi til at snakke festival.

Mogens har jo gjort en kæmpe indsats for Rosenvænget Festival. Scener er sat op. Master er rejst. Flagstænger er hentet.... Bare for at nævne tre ting. Der er mange flere. ”Det er dejligt at lave det for ungerne og se, hvordan festivalen har udviklet sig. Festivalen har trukket mange mennesker op til skolen og de ville ellers ikke komme her”....

Det banker på døren. En forældre, som lige har afleveret sit barn på fritidshjemmet, kommer ind til en kop kaffe og snakker med. Snakken går om bl.a. festival og skolens fremtid. Det er der mange meninger om. Vi får næsten bygget en spritny skole før telefonen ringer. En lærer skal have en knagerække hængt op – helst med det samme... så vi må hellere stille det afsluttende spørgsmål, om hvad så fremtiden skal bringe. Ikke overraskende ser det ikke ud til, at Mogens kommer til at kede sig. Han har planer om alt fra at renovere huset på Koldingvej med nye vinduer, genoptage gamle interesser for jagt og fiskeri og selvfølgelig mere tid til at køre på sine motorcykler. Og så skal vi ikke glemme Mogens nye interesse for øl brygning.

Nu kradser det på døren. En rødstribet kat vil ind. Mogens smiler skævt og lukker den ind. Den går straks hen til sin lille skål og får lidt luksusmorgenmad. Vi kikker på Mogens og spørger: ”Hvad så med katten når du rejser?”. ”Den hedder Milo”, siger han, jeg har selv spurgt den! Den må Henrik overtage, når han starter, den er jo vant til at komme her”. Det viser sig at Milo bor i nabolaget, men har for vane at komme et smut på besøg til lidt guf og en lur!

Mogens kommer til at tænke på sidste skoledag og vist også sin egen, som jo er nært forestående. ”Afslutning er min 

værste dag, jeg har jo kendt dem fra små. Jeg kan ikke li, at børnene skal ud af deres trygge rammer. Hvem er der så til at tage om dem?”

Nej, det bliver ikke let for Mogens at sige farvel. Vist heller ikke let for os andre! Tak for samarbejdet!