| Af Mia Bastrup Jørgensen: Hvor blev du af |
|
Skrevet af Jan Herold, 12/03, 2008 Da min kære gamle ynglings tutor (-og med gammel, menes ”min gamle” og ikke at han er gammel som sådan…) bad mig skrive et indlæg til hans finøjerlige hjerte-klumme kunne jeg selvfølgelig ikke afslå.
Det er nu godt halvanden års tid siden jeg småhulkende og lettere berørt (bedugget…censur?) efter endt afskedsfest forlod Rosenvænget Skole… (puha, næsten 2 år, som tiden går.) Jeg forlod da skolen for at drage ud i verdenen – rejsen gik mod Sydafrika. Halvanden måned boede jeg nu hos min sydafrikanske Mama og Papa Madiba i et township kaldet Kayamandi, lidt udenfor Cape Town. Her arbejdede jeg i Mama Madibas såkaldte pasningsordning… ingen plads, kumre forhold, 40 små børn, men alle med et rundt sydafrikansk smil på læben, trods de fleste levede på gaden eller i townshippets tætpakkede blikskurre. Mange var ramt af sygdom, langt over 50% i disse områder er smittet med HIV/AIDS, hvilket jo også gælder de helt små børn. Men ”IN GOD WE TRUST” og så går det nok, fantastisk at opleve folkets hjertevarme, tro og ironiske humor, der minder utvivlsomt om vores egen. Det tog ikke længe før jeg følte mig hjemme, deromme på den anden side af jorden – det var en fantastisk, men også hård oplevelse. Da jeg kom hjem startede jeg på Diakonhøjskolen, hvilket har vist sig at være det helt rigtige skridt på vejen for mig. For dem der ikke har det helt store begreb om hvad Diakonhøjskolen er, kan jeg sige, at det er en 4årig lang uddannelse, hvor man ender ud som diakon med speciale i socialpædagogik (- ja, så nydeligt beskrives det altså). Det er en uddannelse der spænder bredt over sine fag og praktikker. For de interesserede: (Ialt 3 praktikker; én inden for normal området, én inden for specialområdet med børn og unge, og én inden for voksenpsykiatrien.) … så blev I lidt klogere. I bund og grund en uddannelse hvor det handler om, at tage sig af samfundets svage ud fra et kristent menneske- og livssyn. Altså læser vi også meget teologi, kristendom, etik osv. Kristendommen har fået en central plads i mit liv, syntes det er en smuk religion, det er i hvert fald lige mig. J Første praktik var jeg i en integreret institution kaldet Lindegården i Silkeborg. Havde frygtet at normalområdet ville kede mig, men heldigvis var der en del tosprogede/tokulturelle børn i institutionen, så jeg fandt min udfordring i dem og slog mig løs i teori omkring det sproglige, det var meget spændende. Men trods fantastiske børn og anderledes udfordringer end hvad jeg har været vant til, længtes jeg som forventet ret hurtigt efter noget der kredsede lidt mere omkring socialpædagogikken. … Og er kommet til kraftig erkendelse af, at det ikke er alle steder man kan forvente lige så spændende, sjove og skønne kollegaer som på Rosenvænget!!! J
Men næste praktik kommer højst sandsynligt til at foregå i Rumænien. Planen er at jeg sammen med min kæreste Kristian, som jeg også går i klasse med, skal på et 6 måneders praktikophold i Rumænien fra august af. Jeg skal formodentligt arbejde på et børnehjem, og det skal uden tvivl nok blive en spændende og udfordrende opgave.
Fremtidsplanerne er da også, at jeg efter endt uddannelse på Diakonhøjskolen meget gerne vil læse videre og specialisere mig inden for et område. Den store drøm er indtil videre arbejdet med svært omsorgssvigtede og tilknytningsforstyrrede børn, gerne på børnehjem. Men nu må vi se hvad livet bringer.J
Jeg er så taknemmelig for den ballast jeg fik med fra arbejdet på Rosenvænget, det har været uundværligt!! Det var nogle sande dannelsesår for mig og det er uden tvivl årsagen til, at jeg har fundet og fået succes med denne vej i livet, som jeg er så glad for. Det var et los i den helt rigtige retning. I er en fantastisk kollega-flok, en god blandet landhandel, som jeg savner.J Håber I alle har det godt – tænker stadig på jer med et smil på læben. Vi ses forhåbentlig til festival til sommer over en lunken øl, som traditionen tilskriver det. Ha’ det så godt alle sammen. K.H. Mia Bastrup Pædagogmedhjælper anno 2004-2006 | 