Velkommen til Rosenvængets Skole - en specialskole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder
 

Af Bettine Snebang: Livshistorier

Skrevet af Jan Herold, 12/03, 2008

I ca 2 uger har u2 og u3 arbejdet med emnet: Livshistorier. Vi startede ud med en fælles introduktion, hvorefter eleverne arbejdede individuelt.

Vi fik indsamlet forskellige fotos, der omhandlede familen, barndom, skolegang, venner, interesser, oplevelser, rejser mm.

Der blev bla. Udarbejdet tidslinjer med vigtige data og med fokus på, hvad er der sket i mit liv, og hvad synes jeg er vigtigt og spændende. Der blev lavet våbenskjold som udtrykte, hvem er jeg som person. Der blev også lavet en blomst, en slags stamtræ, som viste hvem min familie er. Hvem er mine rødder og hvor kommer jeg fra. Andre lavede mediamixer-projekter. Slutteligt lavede vi et stort fælles træ, hvor hver elev havde en gren, som blev fyldt ud med billeder på grenenes blade. Grenen gav et indtryk af, hvem er jeg? I er velkommen til at kigge forbi vores klasser, hvor de hænger.

Målet for emnet har været at styrke elevernes indsigt i sit eget liv og resurser.

Gennem dét at få fortalt livs-historierner, giver det mulighed for selvrefleksion, der er med til at give eleverne et billede af sig selv, og hvem de er. Samtidig giver det andre, det billede, som eleverne selv ønsker at give videre. Den selvrefleksion, der fremkommer kan ligeledes være igangsættende for nye tiltag og ønsker for fremtiden.

Det har været interessant og spændende at arbejde med emnet!

De fleste elever har været meget optaget af det.

Det har været spændende at prøve at huske tilbage i livet. Det har været hyggeligt at snakke om dét, der har været, men også at snakke om dét, der  har været svært.

Emnet sluttede af med en fælles fremlæggelse for hinanden.

 

Rosenvænget 2, 8800 Viborg, telefon: 87 87 28 00, fax: 87 87 28 29, Email