Velkommen til Rosenvængets Skole - en specialskole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder
 

Tove Pedersen - Skolens emneuge

Skrevet af Søren Nivaa, 17/12, 2007

  Ugen før efterårsferien arbejdede hele skolen med kartofler. Der herskede stor aktivitet og kreativitet i de forskellige grupper. Superflotte kreationer med kartoffeltryk blev vist frem på podiet ledsaget af fedt musik. Vi dansede omkring juletræ pyntet med kartoffelpynt. Historien om De Tre Bukkebruser med trold og det hele blev lavet i kartoffelmos, kartoffelskiver og revne kartofler, et sandt mesterværk.

 Videnskabsværkstedet tryllede kartofler om til mel og musik og drama lavede kartoffelmusik, ja ja alt kan lade sig gøre. Fra sportspladsen kogte kartoffelsuppe over bål, kartoffelpandekager og chips sydede på pander og det hele  smagte uhm…

 Der var smagsprøver hver dag. Men der skete også andet på sportspladsen. Nogle hoppede rundt i kartoffelsække. Det var det aktive sportsværksted, der afprøvede forskellige stafetter med kartofler. Alle oplevelser blev samlet af historie og presseværkstedet, der lavede en avis, Pomfritten ligesom man også kunne opleve kartoflens historie på store plancher og på video. Hver dag startede og sluttede med en kartoffelsang og da ugen var slut var alle klar til at holde kartoffelferie.

 

Rosenvænget 2, 8800 Viborg, telefon: 87 87 28 00, fax: 87 87 28 29, Email