Velkommen til Rosenvængets Skole - en specialskole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder
 

Af Lenette Rhode: Fantastiske Fur.

Skrevet af Jan Herold, 11/10, 2007

 

I starten af september havde vi 2 ½ dejlige dage med godt vejr til lejr.

Vi tog til det blå hus på Fur, hvor flere har været før. Det er et dejligt sted, hvor der er godt med udenoms plads og ikke så langt til vandet. I huset er der rum med fire køjer i hver og det var hyggeligt at indrette sig med sovepose, sovedyr og lommelygte.

Vi var på ture til stranden, både gåture til stranden tæt på og længere ture hvor vi tog bussen til nordsiden af øen.

At tage, på krabbejagt er noget de fleste syntes var et hit. Med tøjklemmer, snore og en knust snegl fangede vi mange krabber, et søpindsvin og en søstjerne. Når der er krabber nok, kan man, som vi gjorde, lave et krabbevæddeløb hvor alle dyrene slippes løs til sidst.

Efter sådan en jagt er det en god ting at have lidt lommepenge med til is og på havnen er der en kiosk med bænke udenfor. Der sad vi i solen og nød vores is.

Der blev også tid til en tur på den nærliggende legeplads. På den var der en båd, som fint kunne bruges til en leg hvor alle tog på fisketur.

Ved hytten er der en bålplads og det betyder, at der skal være tid til at bage pandekager. Der var plads til mange pandekager på den bålpande vi havde med. :-)

Vi hyggede hver aften. Alle i sofaen med nattøj og så masser af sange.

Det blå hus på Fur er et godt sted til lejr.

 

Rosenvænget 2, 8800 Viborg, telefon: 87 87 28 00, fax: 87 87 28 29, Email