PAS - undersøgelsen

af Nina Schou. Lærer i Juniorafdelingen, PAS-konsulent, cand.pæd psyk..

Pædagogisk Analyse System er en samling af opgaver som bruges til at afdække og beskrive en elevs forudsætninger og potentialer.

PAS er udviklet af neruropsykolog Steen Hilling i samarbejde med psykologer og speciallærere. SH driver  Munkholm Kursus- og Projektcenter.

Ved forudsætninger forstås det som er i eleven:

• Det medfødte.
• De fysiske forhold.
• Det aktuelle udviklingstrin.
• Elevens erfaringer.
• Det eleven er interesseret i.
• Elevens motivation.
• Elevens måder at lære på.

Ved potentialer forstås:

• Det som eleven kan med støtte og hjælp.
• Det som eleven kan i samarbejde med voksne og andre børn.
• Det som eleven selv kan - næsten og engang imellem.

Det er potentialerne som vi skal undervise eleven i. Det, han kan i dag med hjælp, er det som han skal kunne i morgen - eller om en måned - uden hjælp.

Derfor skal vi være dygtige til at beskrive eleverne:

• Hvad eleven gør - det er det, han eller hun kan.
• Hvad eleven kan med lidt hjælp.
• Hvad slags hjælp eleven har brug for.
• Hvad eleven selv gør for at klare svære opgaver.

Det er ikke så interessant, hvad eleven slet ikke kan. Vi skal begynde med det, som eleven er lige ved at kunne. Læreren skal vide hvilke trin der fører til målet og hvilken afsats eleven befinder sig på til hver en tid. Det ideelle er at starte så tæt på målet, så eleven selv kan se det.

Det meste af den viden får læreren gennem det daglige arbejde med eleverne. Vi lægger mærke til hvad eleverne gør og hvordan. Vi prøver emner og materialer af og evaluerer på det. Vi trækker på vores erfaringer og faglige viden og vi henter oplysninger fra specialister: forældre, pædagoger og forskellige fagfolk.

PAS - undersøgelsen kan supplere vores viden om elevens stærke og svage sider. Den giver et nuanceret billede af, hvordan eleven oplever og forstår verden. Den viser hvordan eleven arbejder med opgaver. Den viser, hvad eleven selv finder på for at hjælpe sig, når opgaver er svære.

TEORIERNE.

Intelligens er mange ting. PAS bygger på Howard Gardners teorier om at der er mange intelligenser. Gardner mener at der er mindst otte intelligenser. Vi har alle dem alle otte, men nogen mennesker har mere på nogle områder end de har på andre.

De otte intelligenser er:

• Den sproglige intelligens.
• Den musikalske intelligens.
• Den rumligt - visuelle intelligens.
• Den motoriske intelligens.
• Den logisk - matematiske intelligens.
• Den personlige intelligens.
• Den sociale intelligens.
• Intelligensen for natur og miljø.

PAS består af opgaver på 16 områder. De dækker de syv første intelligenser foruden opmærksomhed og hukommelse.

I vores kultur er vi vant til at den sproglige og den logisk-matematiske intelligens prioriteres meget højt i skolen.

Hjernen kort fortalt.

I dag ved vi meget om hvordan hjernen fungerer. Vi ved noget om, hvad skader i forskellige områder af hjernen betyder for os. Vi ved at der er forskel på hvordan højre og venstre hjernehalvdel arbejder. Vi ved, hvilke processer der foregår i hjernen, når man løser forskellige slags opgaver.

Hjernen består af tre blokke med hver sit arbejdsområde:

• Blok 1 ligger i bunden af hjernen og regulerer vågenhed og opmærksomhed.
• Blok 2 er den store bageste halvdel af hjernebarken og tager sig af modtagelse og bearbejdelse af informationer gennem sanserne.
• Blok 3 er den forreste del som planlægger, styrer og regulerer handlinger og adfærd.

Hvis vi ved hvor en hjerneskade er lokaliseret, så ved vi også noget om hvad det betyder for personen. Vi kan tage hensyn til det og prøve at lære eleven, hvordan han klarer sig på trods af sit handicap. Sådan kan det være, hvis det fx drejer sig om hjerneblødninger, blodpropper, trafikskader.

Det er noget anderledes, når det handler om børn med medfødte eller tidlige skader. Hjerneskader skyldes ofte iltmangel, skader ved fødslen eller før. Den slags skader er mere diffuse, hele hjernen er måske påvirket og der er ikke en normal udvikling at bygge på. Ofte kan man slet ikke konstatere forandringer i hjernen men blot se symptomerne. Derfor er det vigtigt at vi er dygtige til at beskrive og forstå et barns funktionsmåder.

En velfungerende opmærksomhed er grundlaget for al læring. Vi ved at opmærksomhedsproblemer opstår i hjernen. De kan beskrives og ofte forklares. Derfor er det godt at vi nu ved noget om konsekvenserne af opmærksomhedsproblemer, så vi bedre kan tage hensyn til det. PAS gør meget ud af at undersøge og beskrive elevens opmærksomhedsfunktioner.

OPGAVERNE I PAS

PAS består af opgaver på 16 områder. Indenfor hvert område er der opgaver på forskellige niveauer fra ca 5 år op til voksenalderen.

Opgaverne i PAS er ikke standardiserede på alderstrin. Der er heller ikke helt entydige krav til, hvordan opgaverne skal løses på forskellige niveauer. Derfor kan det være svært at vurdere en opgaveløsning. På den måde adskiller PAS sig fra de traditionelle psykologiske tests.

Fordelen ved PAS er så til gengæld, at det ikke kun er løsningen på opgaven der vurderes. Lige så vigtigt er måden opgaven løses på. Jeg kan godt hjælpe eleven med opgaverne; men jeg beskriver så hvordan eleven selv gjorde, hvilken slags hjælp og hvor meget, der var nødvendigt for at eleven kunne løse opgaven.

Et eksempel:
Jeg stiller en opgave. Eleven forstår ikke opgaven og kan ikke komme i gang. Jeg gentager instruktionen. Det hjælper ikke. Jeg viser eleven, hvordan han skal gøre. Det hjælper, men han falder hurtigt fra. Jeg foreslår ham at pege med en finger. Jeg tilbyder at pege for ham. Så kører det.

Jeg har nu fået en del mere viden om eleven end blot, at han ikke kan løse opgaven. Han kan med hjælp. I konklusionen vil der måske stå at denne elev er stærkest visuelt og har gavn af at få vist, hvordan han skal gøre, en sproglig forklaring er ikke nok. Han har måske også et opmærksomheds-problem som betyder at han skal have opgaver der er overskuelige og lette at forstå. Han kan mange ting, hvis vi tager hensyn til dette.

Opmærksomhed

er mere end bare at kunne koncentrere sig. Først skal man kunne stille ind på den, som giver en instruktion. Man skal kunne fokusere og holde fokus der, så længe så man forstår, hvad det er, man skal. Kan man ikke det, så kan man heller ikke gå i gang med opgaven selv, man har problemer med fokuseret opmærksomhed. Det kan skyldes problemer i blok 1 i hjernen. Det kan dog også skyldes sproglige vanskeligheder, som gør at man ikke forstod beskeden. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvad der er hvad.

Når man har forstået opgaven går man i gang. Den første prøve er en side med billeder som skal læses. Man skal gøre det mindst to gange. Det er en enkel opgave, men for nogen er den uoverskuelig og de kan have brug for hjælp til at strukturere den: ved at pege selv, ved at jeg peger, ved at afdække linier med en lineal. Jeg tager tid på denne opgave, både første og anden gennemgang. Det er nemlig interessant at se om eleven bliver hurtigere eller langsommere.

Udover fokuseret og fastholdt opmærksomhed undersøger jeg også den fleksible opmærksomhed. Det er fx om man kan fastholde opmærksom-heden selvom der skiftes fokus i en opgave - skifte mellem at se farve og størrelse. Har man store problemer med at skifte opgavetyper så skal regneopgaver være enten plus eller minusstykker, de må ikke blandes.

Delt opmærksomhed er at kunne gøre flere ting samtidig: snakke sammen, høre radio, lave mad.

Udvalgt opmærksomhed er at kunne arbejde selvom der er støj rundt om.

Udvalgt og delt opmærksomhed skal observeres i mange sammenhænge. De kan ikke altid testes.

Jeg har gjort forholdsvis meget ud af opmærksomhedsproblemer fordi det er så fundamentalt vigtigt for, hvordan vi husker, lærer og i det hele taget fungerer.

Opmærksomhedsproblemer kan skyldes fejlfunktioner i hjernens blok 1. Når jeg ser problemer med opmærksomhedsprøverne, så kan det også være elevens udviklingsniveau, der viser sig her. I gennem alle opgaverne i PAS må jeg være opmærksom på det.

• A har meget svært ved at komme i gang. Jeg skal gentage og demonstrere. Han skal lige øve sig lidt og have bekræftet at det er rigtigt. Så kan han og det kører bare. Det går stadig hurtigere og mere sikkert. Han nyder arbejdet, for han ved at nu kan han.
  
  
• B forstår opgaven med det samme og går bare i gang. Det går hurtigt. Efter en tid starter problemerne: farten sættes ned, der sættes flere ord på - fx 'og en ?' - måske bliver det svært at finde ordene, der kommer pauser og fejl. Det bliver værre og værre og måske bliver det nødvendigt at bevæge sig imens. B har problemer med fastholdt opmærksomhed.

A vil være god til rutineprægede opgaver. Han vil kunne mange ting, hvis han får tid til at finde ud af det, måske får vist hvordan han skal og får fred til at arbejde i sit eget tempo. B vil have svært ved rutineprægede opgaver. Han skal have opgaver, som han hurtigt bliver færdig med. Han har det bedst, hvis der sker noget hele tiden.

Hukommelse.

Det, vi ikke husker, har vi ikke lært. Opmærksomheden er afgørende for om informationer lagres i hukommelsen så der kan ske en læring. Indtryk og informationer skal bearbejdes, og dertil skal vi brgue et redskab. Sproget er et sådant redskab. Når jeg finder elever som har vanskeligheder med hukommelsesprøverne, så siger det nok så meget om sprogvanskeligheder eller opmærksomhedsproblemer. 

En ting som jeg er faldet over i den sammenhæng er, at en del af de elever som vi kalder sprogligt velfungerende, ikke klarer hukommelsesprøverne særlig godt. Det får mig til at tænke, at vi måske slår os til tåls med at de børn taler og kommunikerer fint. Måske glemmer vi at de børn også skal udfordres sprogligt, at vi også skal undervise dem så deres sproglige kompetencer udvides.

I hukommelsesprøverne undersøges bl.a. den umiddelbare hukommelses- spændvidde, indlæring af nyt stof, genkendelse. Vi får også viden om elevens auditive og visuelle hukommelse. En vigtig ting er elevens måde at huske på, eller rettere: hvordan han selv finder på at hjælpe sig, når det er svært - huskestrategier. Det er en viden som vi kan bruge.

En elev skal i gang med tegneprøven. Først skal han tegne et billede efter. Derefter får han at vide, at jeg fjerner billedet om lidt og så skal han tegne billedet igen så godt, som han husker det. Han ser på det i 30 sekunder. Jeg skal være forsigtig med, hvad jeg siger her. Enkelte elever tror at de kun må bruge øjnene, hvis jeg siger de skal se på billedet.

D stirrer intenst på billedet i 30 sekunder. - Han affotograferer det visuelt.

E snakker med sig selv mens han ser på billedet.

F sætter lyd og bevægelse på, tegner med en finger ovenpå alle streger.

Her ser vi tre forskellige huskestrategier: en visuel, en sproglig, en motorisk.

DE MANGE INTELLIGENSER

De fleste opgaver i PAS handler om at afdække elevens potentialer indenfor de syv første intelligenser: altså, hvad kan eleven med lidt hjælp, hvad er udviklingsmulighederne? Det er de spørgsmål, jeg hele tiden stiller.

Den sproglige intelligens. Her prøves sprogforståelse, tale, formuleringsevne og muligheder for læseindlæring. Er dette elevens stærke side, så vil jeg også se at han eller hun bruger sproglige hjælpestrategier i mange sammenhænge.

Den rumligt - visuelle intelligens. Her prøves tegneudvikling, rum - og retningsfornemmelse, analyse af billeder, genkendelse af ordbilleder og bogstaver. Er dette elevens stærke side, så vil jeg se at han arbejder ved at sammenligne. Han viser god forståelse for billeder. Han har måske muligheder for at bruge tegning som skriftligt udtryksmiddel. Han har gavn at få vist, hvordan han skal gøre.

Den logisk - matematiske intelligens. Her prøves om eleven forstår årsag og virkning. Om eleven kan tænke en situation tilbage til udgangspunktet, det vil sige om tænkningen er reversibel.

Der lægges otte klodser i række på bordet. Så otte blyanter, én ud for hver klods. Jeg beder nu eleven fortælle, om der er flest klodser eller flest blyanter. Eleven skal helst selv sige at der er lige mange. Når vi er enige om det skubber jeg klodserne tæt sammen, så rækken bliver kort. Jeg spørger nu igen om der er flest blyanter eller flest klodser. Børn på under ca 7 år vil mene at der nu er flest blyanter, fordi rækken er længere .- tænkingen er irreversibel.

Der er flere opgave af denne type.

Jeg prøver også hvordan eleven har det med talrækken og med mængde-begreber. Det har betydning for elevens muligheder for at opnå regne-færdigheder. Den sprogligt stærke elev vil bedst kunne lære at regne ved at bruge tallinien. Man kan nå ret langt ved at tælle på fingre, lineal eller hvad man nu kan finde på. Den visuelt stærke elev vil have lettere ved at danne mængder.

Opgave: fordel klodserne så der er lige mange. ( Materiale: to ark med billede af en dreng og en pige, 14 legoklodser) A deler ud efter 1 - 1 systemet, tæller eller siger en til dig og en til dig osv. B fordeler ved at lægge klodserne i række eller firkant og sammenligne formen.

A og B bruger hver sin strategi: en sproglig og en visuel. De kommer begge til det rigtige resultat. Det vigtigste for mig er at se, hvordan de gør.

Jeg prøver desuden kendskab til penge og relative priser på varer.

Den kropsligt - kinæstetiske intelligens. De motoriske prøver drejer sig især om sammensatte bevægelser, øjen-motorik og håndmotorik. De kan give fingerpeg om elevens udviklings-trin og om der er særlige motoriske vanskeligheder. Jeg foreslår måske at eleven henvises til skolens fysioterapeut eller ergoterapeut for en nærmere undersøgelse. Får jeg mistanke om syns- eller høreproblemer kan jeg også foreslå at der henvises til skolens specialistteam.

Den musikalske intelligens. Her prøves elevens pulsfornemmelse og rytmesans, den auditive skelne-evne og hukommelse. Min erfaring er, at vi har mange elever som er stærke på det musikalske område. En del klarer opgaver, der ligger noget over deres gennemsnitlige niveau, nogle endda over deres levealder. Der er meget ofte gode muligheder at bygge videre på her. Det kunne man såmænd skrive en hel bog om.

Den personlige og sociale intelligens. De to ses ofte under ét. Da PAS er lavet med udgangspunkt i voksne og unge mennesker så er opgaverne ikke særligt velegnede til elever på en specialskole for børn. Der er for nylig kommet et tillæg med en socialtest. Den består af observationer som lærerne foretager i klassen.

Enkelte opgaver bruges til at se om eleven kender til almindelige normer og om han har idéer, til hvad man kunne gøre i forskellige sociale situationer. Det er opgaver som er meget sproglige og som volder nogle elever vanskeligheder.

En interessant opgave er den, hvor jeg siger et ord og eleven skal finde det billede med et ansigt der passer til: glad, vred, sur, træt, trist, bekymret o.l.

A, som har vist sig at være meget lidt visuel, har meget svært ved at aflæse ansigtsudtrykkene. Han kender de fleste ord. Det rejser spørgsmål som: er det derfor han altid kommer klammeri - kan han ikke aflæse en social situation? Reagerer han så voldsomt, fordi han ikke se på mig, om jeg er rasende eller bare lettere irriteret? Vigtige oplysninger og vigtige spørgsmål.

Derfor får man en sodavand.
Jeg tilbyder altid eleven noget at drikke mens vi arbejder. Det er ikke for at 'købe' eleven. Det er nemlig slet ikke nødvendigt. Børn vil gerne være med, de nyder at have en voksen for sig selv og de vil gerne præstere noget.

• En grund er at man bør vise respekt for elevens arbejde. Det er store krav, jeg stiller og der skal arbejdes hårdt og længe. Det er rimeligt at få noget at styrke sig på.
• En sodavand gør det i orden at holde en lille pause. Det giver eleven et pusterum og han får samlet kræfter til at fortsætte.
• Det giver mig mange oplysninger om eleven: bruger han sodavanden som afledningsmanøvre eller flugt? Drikker han det hele på en gang eller glemmer han at den er der? Kan han drikke af en flaske? Tør han bede om et glas. Altså en nem måde at få noget at vide på.
• Belønning? Nej. Hvis enkelte elever oplever det sådan, så har de måske behov for det. I så fald er det i orden for mig.

På Rosenvængets skole afsætter vi timer til PAS-undersøgelser.  Lærerne fortæller at de kan genkende deres elev i testbeskrivelsen og konklusionerne og at de som regel også opdager noget nyt. De siger, at det kan bruges! Jeg har lavet godt 100 i løbet af 9 år.

Første gang en lærer henviser en elev, laver jeg en gennemgang af testen med lærerteamet. Jeg mener, det er vigtigt at kende opgaverne og at vide hvad det er jeg ser efter. Det gør det lettere at forstå konklusionerne og forslagene til undervisning som følger med. Jeg regner selvfølgelig også med, at lærerne efterhånden bliver dygtigere til at iagttage eleverne og arbejde ud fra dette.

Henvisning.

Elevens kontaktlærer kan henvise eleven til specialistteamet til en PAS - undersøgelse. Specialistteamet består af PAS - konsulent, tale-hørepædagoger, kommunikationslærer, synslærer, fysioterapeuter, ergoterapeuter og psykologer. I teamet gennemgår vi henvisningerne så alle ved, hvad der sker. Efter behov tager vi elever op til en tværfaglig konference. Det kan være fordi flere specialister er involveret. Det kan også være at jeg i en PAS - undersøgelse har opdaget noget, som jeg godt vil diskutere med de andre.

Kan du bruge PAS til alle jeres elever?                 Hvad med dem som ikke kan løse opgaver, som ikke kan tale, som ikke kan holde en blyant, som ikke kan bruge hænderne til at arbejde med konkrete ting?

Jeg har selv udviklet nogle materialer som gør at vi kan få flere med.

Min erfaring er at begreberne intelligenser, arbejdsstil, opmærksomhed osv efterhånden bliver en del af ens tænkemåde i samværet med eleverne. Vi begynder at bruge den terminologi når skal beskrive elever og lave undervisningsplaner. Det kan vi gøre med alle elever, også dem med multiple funktionsnedsættelser.

På Rosenvængets Skole arbejder vi med videoanalyse efter VIKOMs principper. Ved at kombinere de to værktøjer kan vi lave opgaver som giver en større forståelse og viden.  Derved kan vi lave undervisningsplaner som yder de mest sårbare elever langt større retfærdighed end de har været vant til. Men det er en anden historie.

LITTERATUR

Thomas Armstrong: Mange intelligenser i klasseværelset.                                               Susanne Freltofte: Hjerner på begynderstadiet.
Susanne Freltofte: Udviklingsmuligheder for børn med hjerneskader.
Charlotte Ringsmose: Hjerne og læring.
A. Trilllingsgård o.a.: Børn der er anderledes
Howard Gardner: De mange intelligensers pædagogik.
Mogens Hansen: Intelligens og tænkning.                Mogens Hansen:Børn og opmærksomhed.                    Steen Hilling: Pædagogisk beskrivelse og udvikling.
Mel Levine: Med barnet i centrum.               Nina Schou: Bogen om Andreas.