09/02, 2006 I basisgruppe 2 har vi de sidste tre uger arbejdet med Afrikas dyr. Vi har tegnet de forskellige dyr og sat dem på væggen. Vi har snakket om, hvor de lever, hvad de spiser, deres sociale liv, og hvem deres fjender er. Vi endvidere snakket om, hvad mennesker bruger dyrene til, og hvorfor mennesker bliver krybskytter. Vi har i arbejdet med dyrene, sat et stort billedmateriale op på væggen, spillet spil og set film om dem. Nu ved vi, at giraffen kan slå løven ihjel med et spark, at strudsen kan løbe 70 km. i timen, at elefantens snabel i virkeligheden er en næse, og at næsehornet også har en lille snabel. Men ét er at opleve dyrene ud fra billeder og fortælling, noget andet er at se dem i virkeligheden, opleve deres størrelse og fornemme dem tæt på. Vi drog til Aalborg Zoo, og forventningerne blev indfriet. Der lød mange overraskelsesudbrud. Det var overvældende for nogle at komme så tæt på og få alle sanser i brug. Mange af dyrene var lukket inde p.g.a. vinterkulde og regn. Det gav os visse fordele. Dyrepasserne havde ikke travlt, så de havde tid til at snakke med os. De tog bl. a. en løveunge og en slange ud af burene, så de modige kunne få lysten styret. Turen sluttede med madpakkespisning på et gulv i et tiltrængt varmt rum.
|
Seneste overskrifter:Andre links: |